SALG OG GARANTIAFTALE

Aftale om garanti ved køb af hvalp og videresalgs forpligtelse:

Hos Grauballe Jack Russel Terriers lægger vi stor vægt på at fremavle gode jagt- og familie-hunde med et godt temperament. Vore hvalpe får de bedste forudsætninger for at købernes videre dressur forløber godt, ved at vi alle i familien, voksne og børn giver dem en meget tæt menneskelig kontakt lige fra starten.

Selv om vi ubetinget kun avler på gode og sygdomsfrie hunde, vil der altid være en risiko for, at en hvalp kan "falde uden for".  Derfor får du som hvalpekøber hermed en skriftlig garanti på, at handelen kan gå tilbage, eller du får byttet hvalpen, hvis den i perioden frem til og med sin 2 års fødselsdag skulle få stritører eller tandfejl, som vil diskvalificere ved eksteriør bedømmelser i Dansk Jack Russell Terrier Klub, eller hvis du via en dyrlægeerklæring kan godtgøre, at hunden lider af en invaliderende arvelig sygdom, som skyldes forhold fra hundens opvækst hos Grauballe Jack Russel Terriers. Specielt for hanner gælder tilsvarende, hvis de bliver kryptorchide.

Det er dog en ufravigelig betingelse, at du får vaccineret hvalpen når den er 12, 16 og 52 uger gammel, og i det hele taget giver den en sund kost og optimale forhold.

I sådanne tilfælde vil du selv kunne vælge om du ønsker at tilbagelevere hunden og få hele købesummen refunderet eller du vil beholde hunden og få ½ delen af købsprisen tilbage.

Uden dokumenteret vaccination i.h.t. ovenstående bortfalder garantien.

Reklamation skal ske skriftligt, snarest muligt direkte til sælger.

Stamtavle fra Dansk Jack Russell Terrier Klub og sundhedsattest fra dyrlæge er indeholdt i prisen du betaler for din hvalp.

Prisen er aftalt til Kr.                    som er betalt ved afhentning af hvalpen.

Når du køber en af vore hunde accepterer du samtidig at du har orienteringspligt over for sælger ved et evt. videresalg og at sælger har en ubetinget forkøbsret til hunden.

Denne aftale er den     /        2006 indgået mellem:

  

Som sælger:                                 .           Som køber:                                 .

             Per Nørgård Smed

  SALG OG GARANTIAFTALE, PDF



Leverandør til danske jægere, natur- og hundeelskere

Grauballe Jack Russell Terriers  Nørrekrogen 25, Grauballe  8600 Silkeborg, Denmark
Tel.0045 8920 7990  /  0045 8687 7225  Mobile:0045 2534 2446  Fax. 0045 8920 7991
E-mail: pns@nn-china.com   Medlem no.: 1497  i  DJRTK